tirsdag den 5. september 2017

Lungeurt i ukrudtskamp

I det tidlige forår fik jeg nogle lungeurt-planter af en anden haveblogger (Linda med bloggen Casa Rosen - en kolonihaveblog). Jeg delte dem til ret mange små planter, med kun nogle få små blade hver, og plantede dem derefter bagest i mit påskeklokkebed, ind mod skoven, hvor ukrudtet konstant kom væltende ind.

Det så ikke ud af meget til at starte med, med de spredte småplanter, der nærmest stod og råbte til hinanden, men de er vokset overraskende hurtigt og dækker nu stort set jorden.

Selvom der kommer en smule ukrudt op mellem dem (som man kan se på billederne), så er det ingenting i forhold til før - jeg må indrømme at bedet her faktisk ikke har været luget siden engang før sommerferien. Det ser i øvrigt heller ikke ud til, at dræbersneglende er så hårde ved dem (og dem har jeg desværre rigtig mange af, selvom jeg kæmper for at holde dem nede).

Så jeg må sige, at den lille lungeurt til fulde har levet op til mine forventninger som buddække og lidt til - og så synes jeg i øvrigt, at de plettede blade er ret fine og lyser godt op inde i skyggen.

Jeg ved man kan få lungeurt med mange andre fine blad-mønstre, så det kunne da godt være, at jeg skulle til at holde lidt øje med, hvad der dukker op på planteskolerne, så jeg kan få udvidet udvalget.

Til foråret vil jeg iøvrigt glæde mig til, at de blomstrende påskeklokker nu også vil få selskab af lungeurtens små rosa og blå blomster - jeg tror det bliver et ret fint forårsbed :-)

11 kommentarer:

  1. Lungeurt breder sig godt og grundigt, du kan sagtens få mere fra mig. Jeg har 4 forskellige slags.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth
      Jeg vil rigtig gerne have nogle fra dig :-)
      Knus

      Slet
  2. Sikke en fin måde at lave ukrudtsbekæmpelse, kan man ikke også få nogn med rødlige farver, det synes jeg at jeg har set

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved faktisk ikke, om de også fås med rødlige farver, men jeg har set dem med forskellige hvid/grønne mønstre.
      Knus

      Slet
  3. Lungeurtens blade virker ret tørre. Måske er det derfor, at sneglene ikke er vilde med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske, men jeg ved ikke om det er derfor. Uanset hvad så er det jo rart, at de ikke bliver så flossede og hullede at se på :-)
      Knus

      Slet
  4. Det lyder vel nok godt. Jeg har også én og skal have fat i nogle flere. Tak for et informativt indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :-)
      Ja, de har været en positiv overraskelse, og jeg må altså også have mig nogle flere.
      Knus

      Slet
  5. spændende med lungeurt, den klarer sig fint som bunddække i din have :) - og den er hermed noteret på min ønskeliste :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den har vist sig at være noget nær den perfekte bunddække her i skyggen - ikke mindst fordi den så hurtigt groede til :-)
      Knus

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...